Positiv psykologi

Positiv psykologi - et nødvendigt indblik for den moderne leder

13:30
 - 
14:15
Taler
Christian Taftenberg Jensen
Christian Taftenberg Jensen

Om dette oplæg

Du vil i løbet af oplægget få svar på følgende spørgsmål:

Hvorfor påvirker negative oplevelser – stort set uden undtagelser – os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive?

Hvorfor opstår der ofte mistrivsel, når medarbejdere opfordres til at holde fokus på det der virker?

Hvorfor oplever mange (ledere) at de ikke er gode nok i deres arbejde?

Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret – og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder?

Hvorfor forholder det sig sådan at vi aldrig i verdenshistorien har haft det bedre, men ingen ved det  – heriblandt de personer som på verdensplan skal tage vigtige beslutninger der har betydning for os alle?

Hvorfor er det en virkelig dårlig ide at have en skærm med 24-7 nyheder kørende på jobbet?

POSITIV PSYKOLOGI VIDENSKABEN OM…

Positiv psykologi er videnskaben der omhandler menneskers trivsel. Mange har en misforstået opfattelse af hvad positiv psykologi kan byde ind med når vi taler om trivsel og ledelse. Positiv psykologi handler faktisk meget om negativitet og dets vigtighed – vi kan ikke undvære det negative. Men det negative må ikke fylde for meget, for det skaber grobund for dårlige og forkerte beslutninger.    

DENNE PRÆSENTATION HANDLER OM…

I denne præsentation vil du blive introduceret i væsentlige temaer og begreber inden for den positiv psykologi. Der vil være fokus på hvordan du som leder kan agere bedre når du forstår hvordan bruge din viden om hvad der skaber trivsel, både for dig selv og for dine medarbejdere og organisation.

Du vil blive præsenteret for de tre bølger inden for den positive psykologi, hvor den tredje bølge handler om organisationer og ledelse og hvordan man i stigende grad interesserer sig for fastholdelse og trivsel hvilket betyder at vi lige nu oplever et paradigmeskifte indenfor ledelse. Er du med på denne bølge? Hvis ikke er du om få år færdig som leder.

klar til en inspirerende dag?

Vi ser frem til at se dig til Ledelsesdagen