Energibevidst ledelse

Energibevidst ledelse er nøglen til dine medarbejderes fulde potentiale

11:45
 - 
12:30
Taler
Heidi Collin
Heidi Collin

Om dette oplæg

Energi er nøglen til dine medarbejderes trivsel og resultater. Og du kan som leder vælge at arbejde enten MED eller IMOD dine medarbejderes energi. Det kræver dog, at du tør begrave one-size-fits-all.

Energi er ikke kun et opladet batteri og det overskud, du oplever som resultat af søvn, pauser og sund næring. Energi er også noget af det mest smitsomme, der findes. På godt og på ondt.

Energi er det, du skaber med dine tanker og følelser, og som påvirker både dig selv og menneskene omkring dig.

Energi er den stemning, du mærker, når du træder ind i et rum, hvor du ikke bryder dig om at være.

Og energi er det flow, du oplever, hvor tiden forsvinder, og du på magisk vis får adgang til nye niveauer af problemløsning, kreativitet og effektivitet. Og DET vil vi gerne have mere af!

Det flow er netop afgørende for dine medarbejderes trivsel og resultater. Til gengæld findes der ikke kun én vej dertil. Vi er nemlig alle født med hvert vores individuelle energidesign.

Du får i oplægget her viden om de forskellige veje til dine medarbejderes energi-flow. 

Du får praksisnære eksempler på, hvordan energien påvirker adgangen til dine medarbejderes talenter og potentiale. Og hvordan I smitter hinanden.

Og du får konkrete tips til, hvad du kan gøre, for at understøtte dine medarbejderes individuelle vej til flow – så du kan låse op for deres fulde potentiale. Og trivsel og resultater.

R.I.P. one-size-fits-all.

klar til en inspirerende dag?

Vi ser frem til at se dig til Ledelsesdagen